HYPNOTERAPI

ubevidste ressourcer

Klient tilkendegivelser

Stress/vægttab/selvkritik

Hej Martin!

Først stor tak for din hjælp i mandags.

Du bad om en tilbagemelding, og det har jeg svært ved at overkomme, for det vælter ud af knaphullerne på mig. Behandlingen har givet mig så mange bolde i luften, at kunsten nu er at få tiden til at slå til J

9Så jeg vedlægger et dokument, sakset fra min elektroniske dagbog på slankedoktor.dk og min korrespondance med min diætist. Bliv ikke forskrækket, der er turbo på og det er voldsomt, men det har jeg oplevet før i mit liv, og jeg er kommet hel og bedre igennem udviklingen.

Men helt kort, så har du hjulpet mig med ALT J På vej op til dig, vidste jeg ikke, hvor jeg skulle lægge fokus, for jeg tænkte, det kun kunne være én ting.

Jeg fik hele paletten!

I den forløbne uge

- har min indre plade i baghovedet i forhold til hver en mundfuld været tavs

- er min selvkritik forstummet

- har jeg let kunne give slip ( i forhold til alt; fx roller på arbejde,  kamp med mine teenagebørn, etc.)

- har mine 4 timers ugentlige rimelig hårde motion  været let som en leg, og jeg har i stedet taget  5 timer, fuld power

- har jeg spist afslappet og nogle gange helt glemt at spise, og det sker ellers aldrig

- har jeg tabt ml 1-2 kg, og det er under en uge siden, jeg lå i din stol.

Så her hos mig skinner solen på denne regnvejrs søndag J

De bedste hilsner og tak fra

Lene AB


Bjarne - rygning

Hej  Martin !

Jeg var til behandling hos dig onsdag d. 12-03 .
Jeg ville stoppe med at ryge .
Det er lykkes fuldt ud , jeg har ikke rørt en smøg siden . Jeg brugte den første uge ,  øvelsen med de dybe vejrtrækninger for at få  kroppen til at slappe af . Det har fungeret rigtig fint .
Tusind tak , for det lille skub .


Jeanette - rygning

Hej Martin

I dag er det et år siden jeg var hos dig for at få hjælp til rygestop og vil bare lige fortælle dig at jeg stadig er røgfri. Tak for hjælpen!

En af grundene til at jeg gerne ville stoppe var at jeg gerne vil være gravid, jeg har i dag en søn på 3 måneder!

Med mange hilsner

Jeanette


Kirsten - vægt

Min oplevelse med hypnose og vægttab. Jeg har gennem de sidste mange år stille og roligt gået og taget på. Årsagerne er nok mange, men der er ingen tvivl om, at et rygestop bestemt har været en væsentlig faktor. Jeg har også gennem de sidste mange år forsøgt mig med utallige slankekure og livsstilsændringer, men ingen har været specielt succesfulde. Derfor besluttede jeg mig for at prøve hypnose. Jeg havde aldrig prøvet hypnose før, og jeg må indrømme, at jeg var en lille smule skeptisk. Efter første behandling kunne jeg ikke umiddelbart mærke nogen forskel, men i de følgende dage spiste jeg overhovedet ikke søde sager. Jeg stoppede også væsentligt tidligere med at spise ved måltiderne end før. Jeg har på intet tidspunkt efter hypnosebehandling følt noget afsavn i forhold til mad. Mine tanker kredser ikke længere om, hvilke lækkerier der er i skabe og skuffer, og føler jeg sult mellem måltiderne, har jeg mere lyst til frugt end slik. Som et helt konkret resultat kan jeg sige, at jeg i løbet af de første 2 uger har tabt mig 2,5 kg.


Gitte - rygning

Hej Martin!

Jeg var hos dig d. 12 oktober for at få hjælp med rygestop. Jeg lovede dig også at ringe ugen efter.. men glemte det og den ene dag har taget den anden,undskyld :-)... Jeg er stadig røgfri og kommer aldrig til at ryge mere... Det har været overraskende nemt, når lysten har meldt sig har jeg brugt vejrtrækninsøvelsen og væk var lysten... Mange tak for hjælpen.


Gitte Kristensen,


 

Margit - rygning

Kære Martin,

Det er nu gået en uge siden jeg var i behandling hos dig for rygestop. Jeg har ikke røget en eneste cigaret siden da :-)

Der har været nogle dage, som har været svære, men helt overordnet er det gået rigtig godt. Jeg har måttet ty lidt til nikotintyggegummi - ca. 2 om dagen, og det er jeg lidt træt af for jeg skulle gerne helt ud af afhængigheden. Nå, men det kommer jeg også!

Jeg er bare så glad for at det er lykkedes. Jeg kan allerede mærke de fysiske fordele jeg har fået

Hvis jeg løber ind i problemer med at holde rygestoppet ringer jeg bare til dig og får en ekstra tid :-)

Mange hilsener

Margit


Katrine - fugle

Hej Martin.

Jeg lovede at give dig en tilbagemelding på min hypnose sidste fredag, og den er egentlig temmelig klar: det hjalp! Jeg er ikke bange for fugle mere - når jeg nærmer mig en fugl nu er jeg højest lidt spændt på om jeg vil blive bange, men det bliver jeg altså ikke. Jeg er som jeg ønskede at blive: ligeglad med dem.

Jeg afprøvede det først ved at stille mig på en bro over en å i midtbyen hvor der er fyldt med duer og måger. Jeg stod der og lod dem flyve ind over mig og det eneste jeg tænkte på var at de var grimme. Jeg afprøvede det også med nogle duer (de er jo alle steder) ved mit arbejde og her stod jeg helt tæt på tre duer, som stik imod min forventning jo var helt ligeglad med mig og ihvertfald ikke ville overfald mig - men bange var jeg på ingen måde, mere bare overvældet af følelsen af....ja ikke at være bange.

Til slut vil jeg bare sige at jeg synes det var en meget spændende og positiv oplevelse og jeg synes du virker meget behagelig og professionel - jeg vil helt sikkert gøre brug af dig en anden gang hvis jeg lige skulle få en "ny forbi", eller anbefale dig til andre. Jeg ved at min søster påtænker at få gjort noget ved sin klaustofobi og det bliver helt sikkert hos dig hvis det er hypnose hun vælger.

Så tak - og måske på gensyn en anden gang.

De bedste hilsner fra

Kathrine
Vejle


Rygning:

Kære Martin..

Jeg var til behandling hos dig sidste fredag, og vil dermed gerne sige mange tak, det har virkelig hjulpet, er færdig med rygning nu, ja jeg var faktisk så træt da jeg kom hjem fra dig at jeg blev nødt til at gå i seng kl 21 den aften, så ren afslapning var det.. Og så vågne til et helt nyt liv, dejligt, tusind tak.. Med venlig hilsen P.P


Flyskræk:

Hej Martin, jeg var i sommers til en enkelt behandling hos dig for min flyskræk. Tog på ferie sidste søndag, kørte mig selv lidt op inden flyrejsen og tog en beroligende pille. Før når jeg tog en pille, var jeg alligevel smaddernervøs ved den mindste bevægelse i flyet. Det var jeg ikke denne gang. Hjemturen blev klaret helt uden doping. Så jeg er utroligt glad for at din behandling allerede har hjulpet. Tak for hjælpen.
N.Lauritzen


Rygning:

Hej Martin,

Det er nu lidt over en uge siden, jeg har været til hypnose hos dig.  Jeg er stadig røgfri, men ikke helt uden abstinenser. Jeg vil sige at jeg er styrket i min ånd i at holde op med at ryge og jeg føler mig mere stærk til at sige nej tak. Men jeg har enkelte meget kortvarige kriser hvor jeg i et splitsekund savner at ryge, men det går ret hurtigt over igen. Jeg føler mig stærk og glad for at være røgfri og håber jeg fortsat vil være røgfri.

Tak for hjælpen...

A.K Horsens


Edderkopper:

Hej Martin,

jeg beklager, at jeg ikke er vendt tilbage noget før, jeg havde lige et bryllup m.m., der tog al min tid.

Det går helt forrygende med edderkopperne!!!! De helt store edderkopper bliver jeg aldrig helt gode venner med, men den lammende rædsel, jeg oplevede før, er fuldstændig forsvundet, så jeg nu helt roligt kan træde på dem og fjerne dem. De mindre generer mig ikke mere end fluer, så tit gider jeg ikke engang fjerne dem.
Det har totalt ændret og forenklet min hverdag, da jeg ikke bruger tid på at tjekke alting for edderkopper. 

Mange tak!

Jette D.


Rygning:

Hej Martin.
Jeg var hos dig for en uges tid siden, hvor du hjalp mig med mit rygestop.
Den sidste uge er gået fantastisk og jeg er dejligt røgfri!!!! fedt!!! Det har ikke været en svær uge - spiste en del æbler mandag-onsdag, men det er ovre nu, og jeg tænker ikke over at jeg plejede at ryge - jeg vil sige det har været utrolig smertefrit! 1000 tak for hjælpen!

Venlige og varme hilsner fra
Birgitte L.


Rygning:

Hej Martin

Tak for god behandling forrige fredag. Alt er forløbet planmæssigt siden da jeg blev røgfri og har ikke haft væsentlige problemer i selv stressede situationer. Jeg har fortsat de bedste forhåbninger om et godt resultat på lang sigt.

Venlig hilsen

E. Hjorth


Hans Otto - Storryger

Hej Martin

I dag er det 14 dage siden jeg var oppe hos dig, og få en lille lur. Det var tilsyneladende det der skulle til. Jeg har ikke rørt en cigaret siden. Har været sammen med andre der røg, men har ikke været fristet. Blot tænkt, usundt, usmart, dyrt, upraktisk, selvisk og uinteressant.
Var til fest samme aften som vi var oppe ved dig. Det trak lidt i splitsekunder, men var bemærkelsesværdigt nemt at afvise.
Har siden været til fest ved nabo. Der trak det ikke i retning af, at det kunne være rart. Til gengæld var jeg nødt til at gå udenfor, da hver anden mandlig gæst synes det var sejt at ryge cigar (Havanesere) føj. Det var for tæt.
Har været mærkelig træt om dagen, har haft svært ved at koncentrere mig når jeg skulle køre bil. Var lidt bange for det. Faldt ligesom i staver over rattet.

Det er dog blevet lidt bedre. Gad vide om du ikke fik mig vækket rigtigt.

Hoster for tiden meget, er dog også forkølet, ved ikke hvad årsagen egentlig er.

Skriver måske igen, men slutter af for denne gang med et tak for hjælpen.

Med venlig hilsen

Hans Otto


 Ruth S - Slange fobi

Lige et par ord efter "afprøvningen" af hypnosen i Brasilien.

 Jeg er dybt taknemlig for behandlingen. Jeg så mindst 10 slanger - dog kun i et kæmpe terrarium. De var meget store (måske 6 - 8 m lange og 15 cm tykke - meget ulækre), men jeg kunne stå og se på dem uden at gå i panik. Jeg har set rigtig mange firben - både små og store - jeg kan stadig ikke li' dem, men jeg kunne tage det helt roligt. Desuden var der et utal af dem både inde og ude på hotellerne. De kravlede op ad væggene, og jeg kunne se, at der uden problemer kunne kravle nogen ind på vores værelse under døren og åbne vinduer ( jeg så ingen derinde), men også det kunne jeg klare tanken om.

Jeg kunne gå i sandaler uden for stierne i græs og visne blade, hvor jeg før kun kunne træde midt på en åben sti.

 Jeg ved, hvis jeg ikke havde fået din behandling, ville jeg slet ikke have været i stand til at nyde ferien, det eneste jeg ville have tænkt på, var kryb.

I øvrigt var det en meget vellykket ferie, vi har nydt alle 3 uger.

Med venlig hilsen

Ruth


J.Brodersen - sønderjylland - Storryger efter 30 år

Hej Martin.
Tusind tak for hjælpen jeg ryger stadigvæk ikke, og regner heller ikke med at begynde igen. Jeg har endda været til flere fester, og det gør mig ikke noget at de andre ryger, det er bare dejligt, så mange tak.

Kærlig hilsen Jessie


Thomas Ejby - tidl. storryger

Hej Martin
Jeg vil bare lige sige at du er en dygtig ung mand det lykkes for mig, denne gang jeg har ikke røget i tre uger nu og det er dejligt. Jeg har prøvet at være nålepude
flere steder, jeg har prøvet div former for laser, magnet terapi,hypnose hos Ali Hamann, nikotin produkter, Zyban piller, 3x rygestopdanmark kursus og så tilsidst hos dig.

MVH
Thomas Ejby


A.Kring - selvværd

Hej Martin

Tak for din hjælp. Du kan se et resultat af din hjælp for mig her på disse links. For nylig startede jeg nemlig en e-handel forretning her hjemmefra. Det har jeg fået ud af at tro mere på mig selv.


H. Jacobsen - Horsens - Stress

Jeg kom til Martins klinik med hovedet fyldt af kaotiske tanker. Jeg havde sovet elendigt hver nat igennem flere år og havde ondt i maven af mit stress og mine bekymringer.

Den første dag efter den første behandling var underlig. Alt var i vildt kaos men efter et døgn lagde det hele sig. Jeg sov som en sten de næste 6 dage inden 2 behandling, havde masser af energi, var glad og var nærmest overstadig. Det hele skete ligesom "af sig selv", som om der var noget der arbejdede udenfor min logik. Det var lidt underligt, men også vidunderligt.


L. Hansen - Fyn - Rygning

Vedr  rygestop var jeg hos dig i mandags, og jeg kan fortælle dig, at det var noget der hjalp. Jeg har ikke set tobak siden, og jeg syntes det lugter helt forfærdelig.

Hvis det fortsætter på den måde, har jeg helt sikkert røget min sidste pibe tobak.

Jeg var hos min læge i dag, og hvis det bliver ved på denne måde, vil hun have din adresse, så det er da også positivt.